Healing

Healing betyder helbredelse

Healing er en behandling som både hjælper på de fysiske og psykiske tilstande, hvor energisystemet balanceres. Under healing kan du opleve mere ro, lethed og varme. De selv helbredende kræfter igangsættes, når der løsnes for stagneret energi/blokeringer.

Under og efter en healing er det muligt at genopleve følelser og hændelser, som ikke er blevet bearbejdet. Vi er nogle gange nød til at mærke disse for at kunne give slip. Der kan opleves indsigter hvor vi bliver bevidste omkring hændelser, som man eksempelvis kan se anderledes på end man gjorde som barn hvor man gennemlevede noget svært. Dette kan få os til at ændre vores overbevisninger og dermed slippe mønstre hvor vi reagere på lignende situationer.

Fjernhealing sker gennem intentionen, hvor 2 mennesker elle flere har fokus på at give og modtage. Da energi ikke er begrænset af tid og sted, er afstande helt uden betydning. Jeg foretrækker et billede sendt over sms eller messinger, hvor det er lettere for mig at fokusere og mærke ind i energien. Under fjernhealing beder jeg dig ligge eller sidde et roligt sted, gerne 5 minutter før det aftalte tidspunkt, så du kan observere hvordan du har det før behandlingen.

Under healingen mærker jeg energien og jeg mærker nogle gange andres ubalancer på mig selv. Afhængig af min oplevelse med healingen kan du måske få en tilbagemelding.

Det er muligt at heale på det fysiske plan, i auraen og på celleplan. På nuværende tidspunkt har jeg mest træning i det fysiske.

Nøglen til healing handler om bevidsthed, intentionen og at være forbundet. Jeg mærker det som en strøm gennem kroppen, en stråling gennem hænderne og får ofte meget varme hænder.

Healing er en evne som alle er født med. Jeg har udviklet evnen gennem mit arbejde med BKST, hvor jeg mærker den store og hurtige temperaturstigning der sker når det elektromagnetiske felt dannes. Min nysgerrighed på dette fik mig til at tage et kursus kursus og er nu igang med en 2 årig uddannelse “Akasha arkiverne” hvor healing noget af det første vi er blevet undervist i.

Healing føles afslappende. Nogle er i stand til at mærke hvordan energien flyder rundt i kroppen og mærker temperaturskifte, mens andre ikke mærker det store. Vigtigst er at alle vil få effekt af healing, uanset hvor meget man mærker under selve healingen.